Politiet ophæver nu forbud mod ophold i rockerklubhus i Randers

Politiet ophæver nu forbud mod ophold i rockerklubhus i Randers

Arkiv foto. Politi.dk

Randers: Der er nu ikke længere forbud mod at opholde sig i Bandidos’ klubhus i Randers. På baggrund af Rigspolitiets overordnede vurdering af konflikten mellem Satudarah og Bandidos, vurderer Østjyllands Politi, at der ikke længere er baggrund for at kræve rockerklubhuset lukket.

Forbuddet mod at opholde sig på adressen på Havrevej i Randers blev indført den 10. november på baggrund af konflikten mellem de to rockergrupperinger.




Siden er forbuddet blevet forlænget af flere omgange. Konflikten er stadig verserende, men risikoen for angreb på klubhuse er ikke længere stor, vurderer politiet.

Derfor ophæves forbuddet i dag.




– Lige nu er vores vurdering, at risikoen for angreb på rockerklubhuset i Randers er af en sådan karakter, at der ikke er grundlag for at opretholde forbuddet. Men vi holder fortsat nøje øje med situationen og rockermiljøet. Og vi er klar på at lukke klubhuset igen, hvis det bliver nødvendigt, siger politiinspektør René Raffo fra Østjyllands Politi.

/Pressemeddelelse/




Facebook Notice for EU! You need to login to view and post FB Comments!

Denne artikel er set8916gange.