Politiet efterlyser afrikaner efter blodigt overfald på 71 årig.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Midt- og Vestsjællands politis efterforskere har hele onsdagen arbejdet med at klarlægge hændelsesforløbet i sagen om overfaldet på en 71-årig mand på hans bopæl i Strandstræde i Kalundborg.

LÆS OGSÅ: Blodigt overfald på 71 årig i Kalundborg: Politiet søger vidner!!!

Den 71-årige havde omkring kl. ca. 06.00 haft åbnet hoveddøren for den sædvanlige hjemmehjælper, der ville komme senere på morgenen, hvilket betød, at gerningsmanden kunne gå uhindret ind til den 71-årige. Det præcise gerningstidspunkt er ikke klarlagt efter afhøring af offeret, men formodes at være få minutter inden hjemmehjælperens ankomst kl. ca. 07.30.

LÆS OGSÅ: Kvinde overfaldet med kniv i Korsør

Indenfor på offerets bopæl, fik gerningsmanden kontakt til den 71-årige og oplyste ham om, at han kom fra hjemmeplejen. Det afviste den 71-årige og forsøgte at få gerningsmanden til at gå. Herefter blev den 71-årige uden yderligere varsel overfaldet, hvor han blev ilde tilredt og pådrog sig flere kvæstelser i hovedet. Efter det voldelige og blodige overfald forlod gerningsmanden stedet i ukendt retning – tilsyneladende uden at have stjålet noget. Motivet for overfaldet på den 71-årige er derfor ikke helt klarlagt, skriver Midt og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser køretøj efter hjemmerøveri i Vemmelev.

Offeret beskrev gerningsmanden som en udenlandsk mand, ca. 35 år, ca. 170 cm høj, sort hår, ingen oplysninger om hans påklædning.

Mand efterlyses

Politiet ønsker i forbindelse med efterforskningen at komme i kontakt med en mand, der beskrives som:

Afrikansk af udseende, 30-40 år, sort kruset hår, ingen oplysninger om hans påklædning.

LÆS OGSÅ: Røveri mod Lidl i Korsør: Politiet søger vidner.

Vidner har set ham gå i Strandstræde i Kalundborg, kort tid før anmeldelsen onsdag morgen kl. 07.32, og politiet ønsker derfor at afhøre ham om hans færden.

LÆS OGSÅ: Røver fanget efter få minutter i Slagelse

Midt- og Vestsjællands politi vil stadig gerne i kontakt med personer, der har været i området omkring Strandstrædet i Kalundborg onsdag morgen før kl. ca. 07.30, for at afhøre dem om deres observationer i området i de tidlige morgentimer.

LÆS OGSÅ: 19 årig viftede med kniv på Hotel Regina i Slagelse.

Oplysninger i sagen bedes gives til Midt- og Vestsjællands politi på tlf. 46351448 eller via nærmeste politi på tlf. 114.



Denne artikel er set1203gange.

Like og del:

Kommentar

Kommentar