Passager med samuraisværd skabte panik i toget

Passager med samuraisværd skabte panik i toget

Arkiv foto.

Nakskov: En passager skabte mandag eftermiddag panik i toget mod Nakskov, da han havde valgt at medbringe et mindre samuraisværd, som han havde vist frem for en anden passager, som var blevet opskræmt og derfor havde valgt at stå af på Maribo Station.

Politiet fik anmeldelsen om episoden klokken 16.59 som derfor sendte en patrulje mod Nakskov, hvor betjentene på banegården ventede på toget, og kort efter fandt betjentene frem til en 34-årig mand fra Glostrup, som passede på signalementet.

Manden havde da ganske rigtigt også et samuraisværd med, som havde en klinge på 33,5 cm. og som derfor blev beslaglagt af betjentene, som sigtede den 34-årige for overtrædelse af knivloven, og han kan nu se frem til en bøde, det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

/112news/

Denne artikel er set3559gange.