Navnene på de dræbte i Sorø florerer på Facebook

Illustration - Google Maps.

Illustration – Google Maps.

Af. Lasse Antonsen.

Sorø: Siden lørdag morgen hvor 2 personer blev fundet dræbt i en brændende bil på Kalundborgvej i Sorø, har der floreret mange rygter om hvem de dræbte er, selv om de ikke endeligt er blevet identificeret endnu.

Mange mennesker gisner i disse dage om, hvem de 2 dræbte fra Sorø er, og i den forbindelse har flere personer allerede tilkendegivet, at de kendte de dræbte, tiltrods for politiet endnu ikke har offentliggjort navnene på de dræbte endnu.

– Vi kender godt til rygterne på nettet, dem har vi også læst. Men man kan altså ikke bygge noget på de rygter. Vi har endnu ikke endeligt identificeret de to personer, og så er det altså for tidligt at melde noget ud i den henseende, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til TV ØST.

De gisninger der er dukket op på Facebook er dog ikke særlig præcise, da mindst en af de personer som blev nævnt, senere blev fundet hjemme og i live.



Denne artikel er set5704gange.

Kommentar

Kommentar