Manden bag syv biltyverier er sigtet for drabsforsøg: Flere andre sigtelser mod manden venter rundt om hjørnet

Manden bag syv biltyverier er sigtet for drabsforsøg: Flere andre sigtelser mod manden venter rundt om hjørnet

håndjern, politi, kriminalitet, anholdt, arresteret, buschaufføren lagt i håndjern, to kvinder i slagsmål

Arkiv.Foto

Manden blev anholdt på Amager klokken 20.52 lørdag aften og fremstillet i dag klokken 10.45 i grundlovsforhør for lukkede døre ved retten i Næstved.




Han blev varetægtsfængslet frem til 11. oktober. Manden, der nægter sig skyldig i sigtelsen, har ikke kæret.

Det hele begyndte lørdag formiddag klokken 10.19, hvor politiet fik en anmeldelse om uro på Svenstrupvej i Vejlø, der ligger tæt på Næstved.




Uroen viste sig at være en mand, der skød og ramte en anden mand i benet, ligesom der tillige blev skudt mod et hus på Vejløvej.

Truede sig til syv biler i vild flugt




Gerningsmanden løb fra stedet, men truede senere en bilist til at stige ud af bilen og overlade den til gerningsmanden, som derefter kørte væk.

Klokken 11.10 truede manden sig til en anden bil – denne gang på Sneserevej knap 10 kilometer sydøst for Næstved. Her brød han ind i et hus ved at knuse en rude og tvinge beboerne til at udlevere en nøgle til deres bil.




Inden han nåede at køre fra stedet, forsøgte to andre billister dog at spærre vejen for manden. Men det fik ham blot til at stige ud og slå en økse ned i motorhjelmen på den ene bil, og da personerne i den anden bil flygtede, fordi manden sigtede mod dem med et skydevåben, stjal han i stedet deres bil og kørte væk



Knap 20 minutter senere – klokken 11.29 – var manden nået til Faxe, hvor han forsøgte at stjæle endnu en bil ved at true med et baseballbat, men han fik ikke bilnøglerne og forsvandt fra stedet.

Klokken 11.58 dukkede manden op på en anden adresse i Faxe, hvor han i en bolig truede med en pistol og fik udleveret endnu et sæt bilnøgler. På vej væk fra adressen truede han med pistolen mod en kvinde.




I samme minuttal – 11.58 – får politiet endnu en anmeldelse. Denne gang er det i Haslev, manden har truet en bilist på livet og knust en rude med pistolen. Han truer med at skyde bilisten og får udleveret nøglerne til endnu en bil.

Klokken 12.19 stjæler manden endnu en bil. Denne gang er det på Ty Hastrupvej en smule nordøst for Haslev, hvor han truede billisten med et koben og baseballbat til at udlevere nøglerne til endnu en bil. Han ødelagde samtidig ejerens telefon.




12 minutter senere – klokken 12.31 – er gerningsmanden lidt længere nordpå – på Ulstrup Bygade – hvor han stjæler bil nummer syv. Det er dén Kia Rio, som politiet efterfølgende efterlyste med registreringsnummer.

Manden blev anholdt af Københavns Politi på Amager klokken 20.52 lørdag aften, hvor politiet i følge et vidne, fandt en pistol i forruden på køretøjet han blev stoppet i.

/112news/




Denne artikel er set10620gange.