En kvinde var på vej mod jobcenteret for at rasere det hele: Hun havde medbragte knive med

En kvinde var på vej mod jobcenteret for at rasere det hele: Hun havde medbragte knive med

Arkiv.Foto. Nicolaj Svensson

Roskilde: I går onsdag klokken 13.36 fik Midt- og Vestsjællands politi en henvendelse fra en bekymret anmelder, der havde set en kvinde, som anmelderen sporadisk kendte, gå på gaden medbringende nogle knive.

Kvinden havde oplyst til anmelderen, at hun var på vej mod jobcentret i Roskilde, hvor hun ville ”rasere det hele”.




Politiet underrettede straks jobcentret om anmeldelsen, hvorefter en medarbejder, der havde den anmeldte og knivbevæbnede kvinde som klient, blev bragt i sikkerhed.

Samtidig kørte politiet hastigt til området ved rådhuset, hvor de traf kvinden på en bænk ved et nærliggende supermarked, hvor hun sad med en kniv i hånden.




Da hun spottet politiet, gik hun hastigt derfra og tabte undervejs en anden kniv fra baglommen.

Da hun vendte sig om mod politiet, der fulgte efter, og ville samle den tabte kniv op, så politiet sig nødsaget til under trussel med tjenestepistolen at gennemføre en anholdelse, der skete uden dramatik og uden skudafgivelse.




Ved visitation af hende fandt politiet i alt tre knive, idet hun i en rygsæk medbragte yderligere en kniv.

Der var tale om en 38-årig kvinde fra Roskilde og er kendt af politiet i forvejen, blev kørt til politistationen til sigtelse og afhøring om overtrædelse af knivloven samt forsøg på trussel om vold mod en offentlig ansat.




Jobcentret blev herefter underrettet om, at der ikke længere var nogen konkret fare mod centret efter anholdelse af kvinden.

Efter afsluttet sagsbehandling blev kvinden tilset af en læge, der fik hende overtalt til frivillig indlæggelse på et sygehus til fornøden psykiatrisk behandling.




Senere vil der dog komme et retslig efterspil i anledning af truslerne og overtrædelse af knivloven.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set5419gange.