Kvik ung kvinde førte til anholdelse af indbrudstyve i Korsør

Arkiv foto. Christian Seb Schmock.

Arkiv foto. Christian Seb Schmock.

Af. Lasse Antonsen.

Korsør: Det var en kvik 17-årig ung pige, som lørdag fik politiet på sporet af 2 indbrudstyve fra Litauen, som havde gemt sig på Heisesvej i Korsør.

Den 17-årig var lørdag aften taget hjem til sin bopæl på Obelsvej i Korsør, hvor hendes far havde oplyst hende om, at der havde været indbrud.

Da kvinden kom hjem, tog hun en snak med naboerne, som kunne oplyse, at der var blevet observeret en rød bil med nogle skumle personer i, som havde lusket rundt i kvarteret.

Kvinden besluttede sig derfor at gå en runde i området, hvor hun på heisesvej fandt en rød bil holdende, som passede på beskrivelsen, men samtidig kommer 2 mænd gående, som skynder sig ind i en ejendom, da de ser kvinden kikke efter bilen.

Hun besluttede sig derfor at se ind i bilen, hvor hun kunne se flere ting fra sit hjem liggende bag i bilen, og hun kontaktede derfor politiet, som hurtigt sendte et par patruljer mod stedet.

Da politiet kom frem til adressen gennemsøgte betjentene den ejendom som kvinden havde set dem gå ind i, og oppe på loftet fandt de også de to mænd, som havde forsøgte at gemme sig under noget isoleringsmateriale.

Den ene af de to mænd havde en bilnøgle på sig, som passede til den røde bil, og betjentene gennemsøgte derfor bilen, hvor de også fandt genstande fra et indbrud på Strandvej i Korsør, og de to mænd på henholdsvis 31 og 40 år, som begge er fra Litauen, blev derfor anholdt og sigtet for indbrud.

Begge mænd er efter et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet.



Denne artikel er set7230gange.