Hård træning muligvis årsag til færdselsuheld

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Af. Lasse Antonsen.

Mogenstrup: Det var formentlig en for hård omgang træning i det lokale træningscenter, som torsdag formiddag var årsagen til, at en 70-årig mand fra Pederstrup mistede herredømmet over sin bil og kørte galt.

Ulykken skete kl. 10.54 på Præstø Landevej i Mogenstrup, hvor den 70-årig var på vej hjem efter en gang træning, da han pludselig blev dårlig og kastede op, hvilket resulterede i, at han mistede herredømmet over bilen, som kom over i den modsatte kørebane og fortsatte ned ad en skrænt foran Mogenstrup Kro, hvor den til sidst ramte nogle kloakrør. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Heldigvis kom manden ikke noget til ved uheldet, så der skete kun mindre skader på bilen og kloakrørene.



Denne artikel er set5363gange.