Forsvundet sejler fundet i live

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Af. Lasse Antonsen.

Flere politipatruljer, helikoptere og redningsfartøjer har natten igennem søgt efter en forsvundet sejler, som tirsdag aften var faldet over bord fra sin sejlbåd i vandet ud for Knudshoved Odde ved Vordingborg.

LÆS OGSÅ: Stor eftersøgning efter forsvundet person i Storebælt

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.17, om at en sejlbåd lå med sejlet sat og motoren i gang, men uden nogen personer ombord. Dette fik politiet til, at iværksætte en større eftersøgning efter den forsvundne.

LÆS OGSÅ: Stor eftersøgning i Korsør: Ældre kvinde fundet af helikopter i god behold

På grundlag af bådens navn fandt politiet frem til ejeren af båden, en 47-årig mand, som man vurderede måtte være faldet over bord, da en del af bådens gelænder var ødelagt.

LÆS OGSÅ: EFTERLYSNING!!! 2 årig Storm forsvundet i Nordsjælland.

Eftersøgningen blev dog indstillet kort efter klokken 4 onsdag morgen, hvor han endnu ikke var blevet fundet, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, som onsdag morgen ville vurdere, om eftersøgningen skulle genoptages.

LÆS OGSÅ: 2 årig Storm fundet igen.

Onsdag morgen ved 8.30 tiden dukkede den 47 årig dog op i live, efter han var blevet fundet liggende i vandet af en anden sejler. Han blev herefter sejlet til land, hvor en helikopter ventede med en læge. Manden var forkommen og nedkølet, men i live, og han er nu blevet fløjet til Odense Universitets Hospital for behandling, skriver tveast.dk.



Denne artikel er set4145gange.