Familiedag på Motalavej i Korsør

« af 10 »

Motalavej i Korsør har gennem længere tid måtte leve med et dårligt ry, men i hverdagen er der meget andet end dårlige ting at byde på i kvarteret. Motalavej er også stedet hvor mange forskellige mennesker og nationaliteter mødes til hyggelige stunder og aktiviteter.

Basen som er et kommunalt tilbud under projekt Ringparken & Motalavej har gennem længere tid lavet aktiviteter og gadeplansarbejde i området, for at få aktiveret de unge og holde dem væk fra kriminalitet. Dette ser dog ud til at have en effekt, da der i godt et år ikke har været ballade, brand, eller lign i kvarteret.

Søndag eftermiddag slog Basen så dørene op for en familiedag, hvor der var åben for børnene og deres forældre. Her var der opsat hoppeborg til børnene, og der blev lavet hjemmelavet pizza og andre lækkerier i cafeen, som kunne købes til billige penge. Det er første gang Basen afholder et arrangement for hele familien, hvilket blev en succes med omkring 150 fremmødte mennesker.

”Basens medarbejdere arbejder primært i weekender, ferier og helligedage, hvor behovet er størst. I længere tid har vi lavet aktiviteter for enkelte målgrupper i bestemte aldre, men vi forsøger nu også at lave noget, som hele familien kan samles om, udtaler Khalil Hussein fra Basen, og fortsætter. Man må sige, at beboerne har taget godt imod det, og at det er blevet en stor succes, hvor der var over 150 deltager første gang. Vi gentager succesen.. og vi vil nu afholde familiedag en søndag om måneden sommeren igennem”.

Basen har normalt åben på fredag og søndag for de unge i kvarteret, hvor der bliver lavet forskellige aktiviteter, i form af bordtennis, kortspil, Fifa turneringer, og en masse andet. Sommeren igennem er det fast tradition, at hoppepuden bliver sat op forskellige steder i kvarteret, hvor der samtidig tændes op i grillen.

Hvis du vil vide mere om Basens aktiviteter og andet, så kan du finde dem på deres Facebook side ”Basen Korsør”.



Denne artikel er set12885gange.

2 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *