Borgere i Nakskov har fået nok: Nu skal det gaderæs stoppes

Borgere i Nakskov har fået nok: Nu skal det gaderæs stoppes

Arkiv foto. Christian Seb Schmock.

Nakskov: Gennem et stykke tid har politiet modtaget mange henvendelser fra borgere i Nakskov om utryghedsskabende kørsel så som gaderæs og chikanekørsel.




Derfor har vi for tiden øget vores patruljering og tilstedeværelse i byen.

– Vi tager de udfordringer, der er i Nakskov for tiden, meget alvorligt, og vi er derfor til stede i byen med mange ressourcer. Der skal ikke herske tvivl om, at vi har et stort ønske om at komme det uvæsen til livs. Det er bestemt ikke acceptabelt, at en lille flok, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt i trafikken, skal være til gene for resten af byens borgere, siger chefpolitiinspektør Lars Harvest og fortsætter:




– Men selv om vi er meget til stede, så ser vi ikke alt det, der sker i byen, og borgernes observationer er derfor en uvurderlig hjælp i arbejdet med at få fat i gerningsmændene. Der har fx hen over weekenden været anmeldelser fra borgere om flere tilfælde af uro og gaderæs, som politiet er kørt ud til. Vi er glade for alle meldinger fra borgerne, og vi følger op på dem alle. Men for at vi kan komme helt i mål med sagerne, kræver det, at vi har tilstrækkeligt med oplysninger.

Så opfordringen fra politiet til borgerne lyder




Er I vidner til gaderæs, chikanekørsel eller anden utryghedsskabende adfærd i Nakskov, så notér meget gerne tid og sted, registreringsnummer og/eller andre kendetegn ved køretøjerne samt eventuelle oplysninger til identifikation af føreren.

Og – hvis det er muligt – så tag gerne billeder og/eller videooptagelser.




Borgerne kan kontakte politiet for almindelige ikke hastende anmeldelser på telefon 114 og for akutte og hastende henvendelser på telefon 112.

/pressemeddelelse/




Denne artikel er set22565gange.