En biljagt stoppede da to mænd kørte ind i en lygtepæl

En biljagt stoppede da to mænd kørte ind i en lygtepæl

Arkiv foto. Midt og Vestsjællands Politi.

Randers: To mænd på 29 og 32 år forsøgte i går klokken 17.17 at flygte fra politiet med særdeles hasarderet kørsel gennem Randers. En patrulje blev opmærksom på bilen, da den lavede et underligt sving på Havrevej, og betjentene besluttede at standse bilen.




Men i stedet for at stoppe for politiet, satte mændene farten op og kørte af sted i høj fart med politibilen i hælene. De to mænd kørte under eftersættelsen over for rødt og i fuld fart over flere kryds uden at sænke farten.

Ved et af krydsene ramte de en anden bil, men fortsatte deres hasarderede kørsel. Da de til sidst kørte lige over en rundkørsel med omkring 110 km/t, valgte betjentene af sikkerhedshensyn at stoppe jagten.




Kort efter opdagede de dog bilen stå på Hirsevej, hvor den var kørt ind i en lygtepæl. Betjentene hoppede ud af bilen og satte til fods efter de to mænd, der stadig var på stedet.

Det lykkedes til sidst betjentene at løbe begge mænd op, der blev anholdt klokken 17.20.




Da begge personer virkede påvirkede af narko, blev de både sigtet for narkokørsel og for at bringe andres liv i fare ved vanvidskørsel.

Betjentene havde under jagten til fods set mændene kaste noget fra sig, og derfor blev en hundepatrulje tilkaldt.




Politihundene snusede sig hurtigt frem til en pose narko omkring anholdelsesstedet, som mændene også fik en sigtelse for at besidde.

/Døgnrapport/




Denne artikel er set8759gange.