Afsløring i Emilie sagen: Politiet kendte til ulovlig overvågning og aflytning

Sådan så det ud da politiet med en lastbil fyldt med special udstyr, mandag den 24. oktober for femte gang ransagede Finn Petersens hjem på Tårnborgvej i Korsør i jagten på den forsvundne Emilie Meng.




Korsør: Nye afsløringer i Emilie sagen viser, at politiet angiveligt havde kendskab til den overvågning som rygtet har sviret, skulle have været fundet sted mod den 67-årige Finn Petersen på Tårnborgvej i Korsør, som gennem de sidste par måneder har fået ransaget sit hjem hele fem gange, det viser en korrespondance BT er kommet i besiddelse af.

De nye oplysninger viser, at efterforskningslederen Søren Ravn Nielsen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi samt et par betjente, har været i kontakt med gruppen flere gange omkring den aflytning som skulle være foregået fra naboen, ligesom et par betjente skulle have deltaget i nogle møder med gruppen.




Overvågningen af Finn Petersen skulle være foretaget fra naboen, og udført med professionelt lytte og varmefølende udstyr, og det er særligt lydfilerne fra aflytningen som skulle være blevet overdraget til politiet og tjekket igennem af politiets teknikkere.

Trods de nye oplysninger som viser politiets havde kendskab til aflytningen, så udtalte politiinspektør Kim Kliver i forbindelse med den femte ransagningen af Finn Petersens hjem, at han ikke havde kendskab til nogen aflytning af Finn Petersen, som i øvrigt ikke længere var mistænkt i sagen.




Dog er Finn Petersen formelt stadig sigtet i sagen, hvilket har givet ham mulighed for en beskikket forsvarer, som han i samarbejde med har anmeldt den ulovlige overvågning til politiet, som nu efterforsker sagen.

Det var Helle Flintholm fra gruppen Forsvundne Personer, som lækkede oplysningerne om aflytningen og overvågningen til medierne, efter hun havde forladt gruppen, da hun som beskrevet i et opslag på Facebook, ikke længere kunne stå inde for de metoder som gruppen brugte i deres søgen efter den forsvundne Emilie Meng.




Oplysningerne gik på at inderkernen af forsvundne Personer skulle have foretaget overvågningen, som var foregået ved at aflytte Finn Petersen med avanceret aflytningsudstyr, ligesom man skulle have holdt hans adresse under opsyn, hvor der blev holdt øje med hans gøren og laden.

Planlægningen af overvågningen skulle være foregået via en hemmelig gruppe på Facebook, hvilket også bliver bekræftet i et uddrag af korrespondancen, som 112news.dk er kommet i besiddelse af, hvor mændende som skulle bistå med udstyr bliver benævnt som de sorte mænd.




BT har dagen igennem forsøgt at komme i kontakt med Sofie Sønderup som er stifter af Facebook gruppen Forsvundne Personer, for at høre hvordan hun forholder sig til oplysningerne, men dette har dog været forgæves, det skriver BT.

Emilie Meng forsvandt efter en bytur på Korsør Station omkring klokken 4 om morgenen den 10. juli i år, da hun valgte at gå de knap 4 kilometer til sit hjem i det centrale Korsør, mens veninderne tog en taxa videre og siden har ingen set hende, ligesom hverken politiet eller de mange frivillige eftersøgere har fundet spor efter pigen, under de efterhånden mange eftersøgninger der er foretaget.




Denne artikel er set10737gange.