82-årig dræbt i flystyrt ved Sorø

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Af. Lasse Antonsen.

Fjenneslev: En 82-årig mand er her til eftermiddag afgået ved døden, efter han styrtede ned med sit svævefly i Fjenneslev lidt uden for Sorø.

Alarmcentralen fik meldingen om styrtet kl. 14.24 og der blev straks sendt redningskøretøjer mod stedet, ligesom en helikopter fra Forsvarets Søredningstjeneste også fløj til stedet, for at assistere.

Flyet var kort for inden lettet fra Midtsjællands Svæveflyveklub i nærheden, inden det af uforklarlige årsager styrtede ned på en mark i Fjenneslev mellem Sorø og Ringsted.

Piloten var en 82-årig mand fra Slagelse som var et meget rutineret og mangeårig medlem af Midtsjællands Svæveflyveklub, og han afgik desværre ved døden, som følge af de kvæstelser han pådrog sig ved styrtet.

Da de pårørende til manden også er medlem af samme klub, var de tilstede i klubben da de fik meldingen om ulykken, og de fik derfor hurtigt besked om dødsfaldet. Det skriver Ritzau.

Havarikommisionen skal nu igang med at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.



Denne artikel er set4537gange.