59-årig mand gennembanket med håndvægt i Korsør

Korsør: Torsdag klokken 11.34 fik politiet en anmeldelse om, at en 59-årig mand var blevet overfaldet i sit hjem på Motalavej i Korsør af en mandlig ven.

Vennen havde slået den 59-årig i ansigtet med en håndvægt og vidner på stedet havde set gerningsmanden forlade stedet, og kunne derfor give betjentene et grundigt signalement af manden.




Efter en grundig eftersøgning i området omkring bymidten lykkedes det at finde den formodede voldsmand, som dog flere gange lykkedes for, at slippe fra betjentene, men ved 15 tiden lykkedes det en patrulje, at pågribe manden i Havnegade i Korsør.

Det drejer sig om en 30-årig mand fra Esbjerg, som blev anholdt og sigtet for vold og han blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved, hvor han blev varetægtsfængslet frem til den 22 juni.




Den 59-årige blev efter episoden kørt med udrykning til Rigshospitalet i København, hvor han blev behandlet for de skader han havde pådraget sig, men han skulle ifølge politiet være uden for livsfare.

/112news/




Denne artikel er set8862gange.