49-årig tævede og truede ekskæreste

Arkiv billede. Lasse Antonsen.

Arkiv billede. Lasse Antonsen.

Korsør: En 49-årig mand fra Korsør blev natten til tirsdag anholdt på sin bopæl, og sigtet for to tilfælde af kvalificeret vold og for trusler på livet, mod sin ekskæreste.

Den 49-årige henvendte sig søndag aften til sin tidligere kæreste – en 49-årig kvinde fra byen – og her kom det til håndgemæng som endte med, at han gav hende flere slag i ansigtet, samt spark på kroppen, inden han forlod stedet.

Det hele gentog sig mandag eftermiddag, hvor han igen dukkede op på eks’ens bopæl, hvor han igen slog hende flere gange i ansigtet, og holdte hende for munden, så hun ikke kunne få luft, mens han truede hende på livet.

Det lykkedes hende dog at flygte fra lejligheden og tilkalde hjælp, og den 49-årige kvinde blev herefter kørt til behandling for sine knubs på sygehuset i Slagelse.

Natten til tirsdag lykkedes det så politiet at finde den 49-årige mand, som nu sidder anholdt på politistationen i Næstved og skal afhøres til sagen.

/Døgnrapporten/



Denne artikel er set5370gange.