25-årig kvinde seksuelt krænket på Roskilde Festivalen

25-årig kvinde seksuelt krænket på Roskilde Festivalen

politi, afspærring, efterforskning, undersøgelse.

Arkiv foto. Mikkel Bering.

Roskilde Festival: En kvinde henvendte sig ved 00.30 tiden natten til torsdag til festivalvagterne, da hun kort forinden var blevet overfaldet og seksuelt krænket på Roskilde Festivalen.

Det skriver Midt og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.




Kvinden – En 25-årig fra Valby – var af gerningsmanden blevet skubbet ind i et skur ved medarbejdercampen, hvor hun formentlig mistede bevidstheden kortvarigt.

Da hun kom til sig selv igen, lå der pludselig en mand oven på hende, som krænkede kvinden ved at beføle hende forskellige steder på kroppen.




Kvinden reagerede dog promte og begyndte at slå fra sig, hvilket altså fik gerningsmanden til at opgive sit forhavende og stikke af fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som:

  • Mand, 20-30 år.
  • Ca. 180-190 cm høj.
  • Muskuløs.
  • Iført mørk trøje og mørke bukser.
  • Bar kondisko i farven grøn eller blå.




Trods en eftersøgning i området med flere politipatruljer, lykkedes det altså ikke at finde frem til gerningsmanden.

Den 25-årige kvinde er efterfølgende blevet undersøgt på Retsmedicinsk Institut, idet politiet behandler sagen som en seksuel krænkelse og muligt forsøg på voldtægt eller anden sædelighedsforbrydelse.

Politiet hører gerne fra personer, der har set gerningsmanden i området, eller som har oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på festivalpladsen eller ring på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

/112news/




Denne artikel er set315gange.

Kommentar

Kommentar