2 personer kørt på sygehuset efter voldsom brand i Næstved

Arkiv foto. Rasmus Hummer - 112news.dk

Arkiv foto. Rasmus Hummer – 112news.dk

Af. Lasse Antonsen.

Næstved: 2 personer er onsdag eftermiddag kørt på sygehuset efter en voldsom brand i en villa på Ærtebjergvej i Næstved.

Alarmcentralen modtog meldingen om branden klokken 17.39, men da brandvæsnet nåede frem var huset allerede fuldstændig overtændt.

– Det har været en meget voldsom brand der ude, som fik ekstra næring af husets gasinstallation. Brandvæsnet har nu fået slukket flammerne og er igang med efterslukningen, som formentlig vil vare noget tid endnu, siger vagtchef Jens Frederiksen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til 112news.dk

Trods indsatsen fra brandvæsnet, har det ikke været muligt at redde huset, som derfor er brændt helt ned til grunden.

Hvordan branden er opstået vides endnu ikke, men det vil en nærmere undersøgelse formentlig kaste lys over.



Denne artikel er set4330gange.