16-årig dreng er dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for forsøg på manddrab

16-årig dreng er dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for forsøg på manddrab

Arkiv.Foto

Fårevejle: En nu 16-årig dreng fra Odsherred blev ved Retten i Holbæk i går onsdag dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling uden tidsmæssig begrænsning, efter at han var fundet skyldig i at have forsøgt at dræbe en klassekammerat ved en privat klassefest i Fårevejle den 28. oktober 2016.




Han var tiltalt for forsøg på manddrab ved at have stukket en pige flere gange i brystet, ryggen og maven med en kniv med mindre læsioner til følge.

Drengen blev anholdt kort efter anmeldelsen og har i tiden frem til retsmødet været varetægtsfængslet i surrogat.




Retslægerådet havde inden retsmødet udtalt, at gerningsmanden kunne anses for at have været sindssyg i gerningsøjeblikket.

– Retten valgte ved afgørelsen i sagen at se bort fra, at offeret kun fik overfladiske skader, men derimod at lægge vægt på, hvad drengens hensigt reelt havde været. Derfor er jeg på anklagemyndighedens vegne tilfreds med rettens afgørelse i denne sag”, udtaler anklager John Catre Nielsen, anklagemyndigheden hos Midt- og Vestsjællands Politi.




Den dømte forblev frihedsberøvet efter dommen, og hans forsvarer udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuel anke af dommen.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set4442gange.