13 årig pige voldtaget i Skælskør: Politiet søger vidner

Det var ved den røde prik på Fodsporet i Skælskør, at voldtægten af den 13-årig pige skulle have fundet sted. Illustration - Google Maps.

Det var ved den røde prik på Fodsporet i Skælskør, at voldtægten af den 13-årig pige skulle have fundet sted. Illustration – Google Maps.

Af. Lasse Antonsen.

Skælskør: En kun 13 årig pige er søndag eftermiddag blev udsat for en fuldbyrdet voldtægt i Skælskør. Voldtægten skulle være foregået på Fodsporet syd for Tystofte lige uden for Skælskør.

Da gerningsmanden til voldtægten endnu ikke er fundet, vil politiet meget gerne i kontakt med eventuelle vidner, der har befundet sig på Fodsporet, eller i området omkring gerningsstedet søndag eftermiddag.

– Voldtægten er anmeldt til, at have fundet sted klokken cirka 16.15, og vi er interesseret i at tale med dem, der måtte have befundet sig på, eller i nærheden af Fodsporet syd for Tystofte cirka 3-400 meter øst for Spydagervej i cirka det tidsrum – plus måske en halv time før og efter klokken 16.15, siger vicepolitiinspektør Allan Holm, der er leder af lokalpolitiet i Slagelse overfor sn.dk.

Pigen har desværre kun kunne give et meget sparsomt signalement af gerningsmanden, og politiet venter derfor med en offentliggørelse af beskrivelsen, til undersøgelserne af pigen er afsluttet og der er blevet efterforsket yderligere i sagen.

Forældre opskræmte på Facebook

Mange forældre i området er meget opskræmte ovenpå episoden, som derfor har advaret forældre til børn i området via Facebook, hvor opslaget fra en mor, i skrivende stund er delt over 600 gang.

Skolen i Skælskør hvor pigen går, har også informeret børnene på skolen i samarbejde med psykologer. Skriver Parkvejshuset på deres Facebook side.

Skulle du have oplysninger i sagen, eller skulle du have set noget på Fodsporet, eller i området omkring Tystofte søndag eftermiddag, så høre politiet gerne fra dig på tlf. 114.



Denne artikel er set1361gange.

Kommentar

Kommentar